Folk ændrer sig

Det samme gælder for Johannes Daa, der nu har fået en ny hemmelig bagmand.

Lettere brugt pseudonym videregives

Gives bort: Lettere brugt, lidt nusset, pseudonym  med trang til Organic Lager i Fastaval-cafeen gives bort til (k)ærlig rollespilsforfatter.

Smid mail til johannesdaa(snabela)gmail(.)com

Er der flere om buddet, vil der blive slået en terning. En lilla Mage-terning, hvis jeg kan finde min dice bag!

Tak til spillerne og spillederne på Naboerne på Fastaval 2013. Det var en stor fornøjelse! Man bliver så fredfyldt efter man har været sur 🙂

Denne halvgamle unge mand stod bag Johannes Daa og Naboerne.

(PS: Der var nogle utroligt larmende naboer, der underholdt mens scenariet blev til…. Unge mennesker, der hørte musik, dansede og drak. Føj)

Vreden er på vej

Sådan! De scenarieansvarlige har godtaget min synopsis, så der er had og nabokrig på menuen til Fastaval 2013. Navnet bliver “Naboerne”. Yeah. – Havde ellers forberedt mig på at skulle være forsmået og vred. Vrede er jo godt. Pulsen skal op for at holde sig sund siger de kloge. Og en god gang vrede får pulsen helt op.

Undskyld, kære læser, nu er du sikkert vred over min platte lommefilosofi.

Jeg har kigget tilbage på min hidtidige produktion af scenarier. 1 styk er det blevet til: “Memoirs of a hitman” fra Fastaval 2010. Her var ambitionen åbenbart, at spillerne skulle føle, hvordan det er at være en lejemorder, en dræbermaskine. Holy moly! Det er ambitiøst.

Ambitionen er mindre nu. Hvis spillerne bare føler ganske almindelig vrede, afsky og forsmåethed gennem scenariet, så er det fint. Det skal være den vrede, der dukker op som lyn fra en klar himmel, når vi pludselig finder ud af, at et andet menneske irriterer os gevaldigt. Over noget ligegyldigt. Sådan en vrede som man egentlig burde være for stort et menneske til at føle. Men sådanne store og rummelige mennesker, det er vi jo ikke. He.

Setuppet er simpelt: Fire naboer (spillerne) begynder at hade hinanden over ligegyldige småting og det udvikler sig efterhånden til regulær krig. Det er en situationskomedie med eskalerende splatter. (Det er jo grind night).

Må jeg præsentere den første karakter: Gylle-Gert. Et dumt svin af en fordomsfuld landmand. Han er mistroisk overfor alt og alle – og venter bare på en mulighed for at komme i konflikt med andre. Og så har han en utæt gylletank, der forpester lokalområdet. “Men sådan er lugten på landet, din dumme københavneridiot”, siger han, mens fluerne svirrer lystigt om hans hoved.

Jeg tænker på en startscene, hvor han pludselig opdager, at der vokser noget underligt i haven. Det viser sig at være hippienaboen, den kælling, hvis rucula er gået i frø og har spredt sig til Gylle Gerts have. Puha for en lækkerbidsken af en konfliktåbning for Gylle-Gert…

Vreden vækkes

Efter at have slumret og tænkt over det længe, så gjorde jeg det. Sendte en synopsis til dansk rollespils fyrtårn, Fastaval. Det føles godt. Nu får vi se om de scenarieansvarlige vil godtage min scenarieidé.

Det er enkelt denne gang. Det handler om vrede, had og aggression. Og om naboer. Om at hade sine naboer. Og gøre det ved sine naboer, som man kun tør tænke. Det bliver grind night, yeah, det skal blive blodigt. Oh yeah.

Det bliver helt sikkert rart. Rart at komme af med sine indestængte aggressioner. Det kan godt være det kun er rollespil, men hold kæft, hvor skal vi være vrede.

Fuck bleed. Det her bliver TrueBleed ™.

Back from the dead

Først var Peter Fallesen Johannes Daa, så var Johannes Busted Johannes Daa, men brugte ikke navnet til noget.

Nu er der en ny Johannes Daa. En Johanne Daa, faktisk.

3. Generation og et scenarie på hjertet. Måske til Hygge- eller Viking-Con.

Pseudonym gives igen bort

Jeg får ikke brugt pseudonymet, da jeg heller vil skrive under eget navn.

Hvem vil bruge dette navn?
Send en mail til johannesdaa på gmail.

/Johannes

Pseudonym gives bort

I stedet for at nedlægge bloggen (og derved pseudonymet Johannes Daa) vil jeg i stedet gerne give det bort. Så står du og mangler en pseudonym med tilhørende blog og email-adresse er Johannes Daa up for grabs. Smid mig en mail på peterfallesen ‘det-der-snabel-a’ gmail ‘og-så-et-punktum’ com.  Jeg skal nok holde tæt med hvem der overtager det (hvis der overhovedet er nogen der har lyst til at gøre det).

/Peter

Sidste post: Johannes Daa = John Doe

Denne blog havde et meget specifikt formål: give mig et outlet samtidigt med jeg kunne få fred til at skrive mit scenarie, uden at skulle tale om det hver gang jeg så venner og bekendte.

Derfor vil bloggen ikke længere blive opdateret, da scenariet er afleveret og Fastavals tilmelding lukker i dag. Bloggen vil dog forblive online indtil efter påske.

 

MVH

Peter Fallesen

 

Memoirs of a Hitman færdig

Mit scenarie blev endeligt færdigt i sidste uge, og er nu både blevet layouttet og afleveret. Det kan også hentes her. Det rummer som sådan ikke de store hemmeligheder for spillerne, men jeg ville nu egentlig nok lade være med at læse det hvis jeg skulle spille det, just in case… Nu ser jeg bare frem til at rejse hjem fra Fjernøsten og tage til Fastaval næste måned

Scenariet

Spilpersoner

 

Foromtale, andet forsøg

Jeg har fået min foromtale tilbage fra Kristoffer Rudkjær (som er min scenarieansvarlige) med virkeligt gode kommentarer. Peter Fallesen og hans kæreste har også skudt med skarpt efter den, og efter skudhullerne er blevet lappet til, må jeg jo nok erkende at det alt sammen har gjort den markant bedre. Derfor kommer her den nye udgave, denne gang på Dansk:

 

En lejemorders memoirer

 

Den gamle præst fanger mine øjne igennem tågen. Jeg ved godt, at han i virkeligheden ikke er der. Han døde for længe siden i et land, der ikke længere findes. Der er gode chancer for, at jeg snart gør ham selskab. Tanken om at jeg skal dø her er surrealistisk. Denne gudsforladte ø fyldt med klipper, is og høje mennesker med navne der ikke kan udtales virker ikke rigtigt som et sted, hvor man dør. Men åbenbart kan selv de bedste tage fejl. Ansigterne af de mennesker jeg har dræbt burde hjemsøge mig, men jeg kan kun tænke på den gamle præst. Og på hvor meget jeg fucking hader Island.

”En Lejemorders Memoirer” er en historie i tre dele om en mands udvikling fra uskyldig ung soldat til hårdkogt lejemorder – og om hans forsøg på at finde tilbage til den tabte, ungdommelige uskyld. Det er en fortælling om at miste sig selv i krigens gru, for til sidst at genfinde det mistede midt i Islands barske og smukke natur. Stemningsmæssigt ligger scenariet tæt på film som The American og Munich.

Spillerne kan forvente et scenarie med fokus på fortællingen, hvor rollerne løbende skifter hænder, og hvor der lægges vægt på fordybelse i historien i stedet for indlevelse i karakteren. En række simple spillerstyrede mekanikker vil sørge for at holde scenariets tema i fokus ved hjælp af biroller og beskrivelser.

Varighed af spillet: 4-5 timer

For fire spillere

Genre: Drama med tragiske elementer

Spillertype: Spillere der ønsker at fortælle historier og fordybe sig i fortællingen.

Spilledertype: Instruktør / facilitator snarere end medspiller. Du skal sætte scenerne og holder styr på temaer og fortællingen.

Om forfatteren: Johannes Daa mener selv, at han er en forholdsvis ukendt fyr indenfor det danske rollespilsmiljø. Han er i sidste halvdel i tyverne, arbejder for meget, og får – ligesom alle andre – ikke nok søvn. Han har altid været fascineret af hvordan mennesker skabes, og hvad der sker med en person, der dræber et andet mennesker. Ikke overraskende er hans yndlingsbøger “Forbrydelse og straf” og “Den Fremmede.” Dette er hans første scenarie.